søndag den 27. juli 2014

Elskede søndag

Hej skønne læsere,

Her er bare et lille hyggeligt søndagsindlæg.

Jeg elsker simpelthen søndag, hvor jeg ser mine kære guldbasser! 


De er det kæreste!

Dejlig søndag til jer også! 

mandag den 21. juli 2014

Natborde. En mulighed



Når man tænker over det, er mange ting i dag meget standard. Folk går i flere tilfælde efter noget man ser andre gør eller har, i stedet for at bryde mønsteret og skabe sin egen stil med hensyn til alting.

Med udgangspunkt i indretning, ser man ofte - om det er privat eller udstillinger på facebook - de samme ting i f.eks. soveværelset. Her er der selvfølgelig en seng og diverse nødvendigheder, men også på de samme præmisser. 

I stedet for den almindelige og i andres øjne kedelige stil, er jeg helt vild med en kreativ indretning af hjemmet - heriblandt soveværelset, da det sætter præg på, hvem der bor her og hvor meget personen egentligt går op i sit hjem og dets udstråling - for ikke at sige, at det sætter præg på, hvordan man selv kan slappe af og føle sig til rette i sit hjem.

Følgende er eksempler på løsningen af natborde. Overvej lige hvor mange muligheder der er i stedet for den almene løsning, som i de fleste tilfælde er en lille firkant med 2 skuffer i.




Som I kan se, er der her valgt nogle forme a la træstubbe


Og her en skammel af en art


Her er der brugt to borde, som både er forskellige størrelser og farver, hvor kontrasten gør det helt i orden med 2, uden det ser rodet eller kedeligt ud. Derudover kan jeg godt lide udsmykningen som er hen over sengegærdet.


Endnu en træstub-ish samt en trælampe, som går godt i spænd. 


Her er sågar anvendt en helt almindelig stol som underlag for diverse ting, man måtte have brug for at have stående på sit ellers normale natbord.


Endnu en genial anvendt taburet


Hvordan har I selv indrettet jeres soveværelse - i dette tilfælde med hensyn til natborde? :)

Hav en dejlig sommerdag!


torsdag den 10. juli 2014

Bo småt

Et lækkert indretningsindlæg på sådan en skøn sommertorsdag.

Præcis denne lejlighed kommer på ønskelisten til jul - for mit vedkommende vel og mærke. ;)


En svær kunst at mestre, men som lykkes rigtig godt for nogen, er at få små boliger til at se rummelige ud og fjerne opmærksomheden hen på alt andet end størrelsen.

Den trange plads har i sagens natur sine begrænsninger, men det kan sagtens lade sig gøre at få indretningen til at gå op i en højere enhed.

Har man begrænset plads at gøre godt med, er det altid en rigtig god ide, at vælge små møbler - ikke at det skal være en "enmandssofa" - men møbler der er tilpasset boligens størrelse. Runde borde er rigtig gode, hvis man skal få det til at se mere overkommeligt ud og som alle er bekendte med, så er det ligeledes kunsten at holde farverne i hvidt og andre lyse farver, så det ikke kommer til at larme.


Her er et eksempel på en lejlighed på blot 37 kvadratmeter. Det er helt utroligt hvor godt pladsen er delt ud og ikke mindst udnyttet!




Helt perfekt plads til sovehjørnet, nu det er en et-værelses lejlighed.


Igen er pladsen udnyttet ved at hænge et spejl på væggen, hvor der akkurat er plads til det. Spejle gør ofte, at rummet kommer til at se større ud end det er. 




Det giver ofte en helt fantastik kontrast, når man enten maler eller tapetserer én væg i rummet, hvad end det er stuen, soveværelset eller som i dette tilfælde, køkkenet. Samtidig kan man diskuterer frem og tilbage om det her er for meget, eller om det rent faktisk går an. 




Skabet er ikke decideret udnyttelse af pladsen, men det er bare endnu federe, at det er der, så støvsuger, sko, jakker og diverse ikke skal stå fremme og se rodet ud.


Lykken er... en altan. 


Alt i alt virkelig god udnyttelse af pladsen til både møbler og nips på små 37 kvadratmeter. Jeg synes det er fantastisk. 



Husk det gode humør. :)

tirsdag den 8. juli 2014

Årets første dukkert

Godmorgen søde læsere :) 

Jeg håber I kan holde varmen, for jeg er da lige ved at kradse af! Det meste af dagen sidder jeg dog indenfor, da jeg arbejder på et advokatkontor, men vejret påvirker i den grad vores indeklima!  



Så blev det altså tid til årets første dukkert - lidt sent, men bedre sent end aldrig - og det er i hvert fald ikke den sidste! 

Min veninde har en pool hjemme i haven, som omkring klokken 19 her forleden var på 20 grader, hvorfor vi fik en god ide - det skal lige nævnes, at vi inden da fik en lækker omgang mørbrad til aftensmad, for den info synes jeg ikke I skulle snydes for ;) - men ja, vores geniale ide var simpelthen, at vi skulle bade! 

Hold nu op, hvor var det lækkert og vi havde det så sjovt, som altid. 




Lidt model er man vel altid! ;) 

Jeg håber I får en lækker sommerdag (og mange flere) samt en masse kulør!



It's the crazy ones that have the good pills

fredag den 4. juli 2014

Hyggeligt og varmt

Goddag kære læsere :)


I dag skal det handle lidt om nips, da jeg er i et ekstremt hyggeligt humør.


Personligt elsker jeg nips. Alt fra dekoration på væggen, til hygge i sofaen. For mig, er det ens måde at udtrykke sin personlighed på, kreativitet og stabilitet på. Jeg synes derfor det vigtigt, at folk kan slappe af, når de kommer og besøger mig, og her tager jeg gerne udgangspunkt i, hvordan jeg kan lide det hjemme hos andre. På hvilke punkter jeg kan og vil føle mig hjemme.



Som det er så populært at hænge billeder på væggen - f.eks. over en kommode eller reol - synes jeg også tit, at det kan blive for meget, hvis der hænger for mange billeder på et sted og det i stedet for at se hyggeligt ud, kommer til at se rodet og forvirrende ud.








Netop derfor er jeg helt vild med de billedehylder man kan få hos blandt andre IKEA. Det smarte er, at man via den løsning selv kan rykke rundt som man har lyst til, uden det koster huller i væggen!


- og det behøver jo ikke kun, at være med hensyn til billeder, men også nips, planter elle lignende.







 Med sådan en retro fætter som på billedet her, kan man sætte lige hvad man vil, uden man bliver træt af looket. Det ville jeg i hvert fald ikke blive! :)


Som nævnt ovenfor, er det vigtigt, at ens stue er hyggelig og indbydende, hvorfor nips og andre ting har en betydelig rolle.
Når jeg kommer ind i en stue, hvor farverne kun er henholdsvis sort og hvid, synes jeg der virker koldt og kedeligt. Ikke at en lædersofa er upassende i den forbindelse - tværtimod - men det kommer an på harmonien med resten af indretningen.







Lige netop det her billede, ville sige meget om mig
som person. Hyggelig og varm men stadig stilren.

Jeg er helt vild med jordfarver samt pastelfarver,
da det giver en eller anden dejlig form for tilstedeværelse.

Dertil foretrækker jeg klart et træbord - hvad enten det er
sofabord eller spisebord - frem for enten sort eller hvid,
også selvom der er tale om højglans.





Hvordan er jeres stue indrettet? Er i mest til kontraster med sort/hvid eller jordfarver/pastel?


Kan I have en sindssyg lækker weekend. Husk at nyd vejret! :)

torsdag den 3. juli 2014

Så blev det endelig min tur

Hej dejlige læsere,

Sikke et godt humør jeg er havnet i i dag - ellers er det bevidst, at jeg er glad. Der sker så mange gode ting lige nu, at jeg slet ikke kan få armene ned!

Grundet fravær, kommer her en ordentlig portion.




På trods af meget misundelse med alle de lækre sommerbilleder, der hele tiden bliver uploaded på blandt andet facebook, blev det endelig min tur til at tage på ferie!


Min veninde og jeg har længe snakket om, at vi ville tage en afbudsrejse sammen til syden her i juli, da det ville spare os for en masse udgifter til rejsen, men sådan syntes de højrøvede rejseselskaber ikke lige det skulle være, hvorfor en afbudsrejse koster fra 3500,- pr. person for knap en uge. Sikke noget, men det skulle ikke stoppe os! Derfor havnede vi i vores impulsive hjørne, hvor vi blev enige om, at det altså også ville være ret hyggeligt, at leje et sommerhus her i Danmark - så måtte vi bare krydse fingre for vejret!




Med vores ekstreme optimisme og lille budget bookede vi et sommerhus i Marielyst i en uge, og selvfølgelig vil vi spare hvor vi kan, så vi lavede lige en madplan og et budget for dette og kommer derfor maksimum af med 3000,- hver for både leje af sommerhus, mad og diverse drikkevarer!
Det er bestemt ikke dårligt - og Marielyst er da også lidt sydpå! ;)




Ovenstående betyder også, at vi skal ud og køre gokart og spille paintball! Jeg har aldrig prøvet det før - men når jeg siger det, kommer det egentligt bag på mig, da jeg normalt er en pige med krudt i røven og adrenalin junkie, og mulighederne har været mange for at prøve det, men hvorfor ikke, kan jeg ikke svare på ;)



Ellers glæder jeg mig bare til at ligge på stranden med lækre drinks og bare at slappe af med en god veninde, uden at skulle tænke på så meget andet!




I dag skal jeg (hvis vejret altså holder) ses med en god ven, som (af mig) har fået det flotte navn, Mogge.

Hvad skal I lave i løbet af sommeren, kære læsere? :)


Kan I have en kanon dag, trods vejret!


... Maybe our girlfriends are our soulmates, and guys are just people to have fun with ...